JENS OTTO KRAGs TALE I AACHEN 19 05 1966 - VED MODTAGELSEN AF KARLS-PRISEN

Vor generations største opgave er at forene Europa. En sådan enhed er en fundamental nødvendighed, hvis vi ud af den gamle verden skal skabe en organisation, der kan løse vor tids opgaver. Kun gennem europæisk sammenslutning vil de europæiske lande kunne skabe forudsætningerne for en tilfredsstillende økonomisk vækst og dermed skridt for skridt sksbe en politisk organisation, der vil gøre Europa som helhed i dtand til at spille den rolle i verden, som vor historie berettiger os til.

Siden krigen har det været hovedmålet for Danmarks udenrigspolitik at medvirke til de europæiske integrationsbestræbelser. Mit lands historie, og ikke mindst vore erfaringer i dette århundrede, bekræfter nødvendigheden af europæisk enhed. Vi mener, at vi med vor demokratiske tradition, vor højt udviklede økonomi og vore sociale standarder har noget at bidrage med.

Det er af afgørende betydning, at splittelsen mellem EFTA og EF overkommes, og at den økonomiske deling af Vesteuropa afløses af samarbejde.

Der er tre mulige veje for at bygge bro over kløften mellem EF og EFTA. For det første kan vi sætte vor lid til, at udviklingen afcden gensidige handel automatisk gradvist vil udviske forskellene. Vi kan imidlertid ikke forlade os på en sådan automatik.

Et andet alternativ er forhandlinger mellem EFTA og EF. Sidste oktober sendte vi invitationer ud til en sådan dialog. Vi håber stadig, at Fællesmarkedet vil reagere positivt og acceptere invitationen. Men heller ikke det vil i sig selv kunne besvare spørgsmålet om europæisk økonomisk integration. Det er nødvendigt at iværksætte en undersøgelsesproces for at skabr forudsætninger for egentlige forhandlinger mellem De Seks og Storbritannuen og de øvrige EFTA-lande om egentlig optagelse i EF.

Den europæiske enhed må ses som en proces - en proces i retning af bilæggelse af gamle stridigheder og opbygningen af en tillidsfuld forståelse mellem de enkelte folk, baseret på gensudig respekt. I denne sammenhæng vil jeg gerne nævne den glædelige udvikling, der har præget forholdet mellem mit land og Forbundsrepublikken. Vi kan i dag bekræfte, at dette forhold, som igennem historien har været præget af de akvorligste konflikter, i dag er bedre end nogen sinde tidligere. Tillad mig ved denne lejlighed at sige, hvor meget vi i Danmark værdsætter Tysklands bidrag til opbygningen af denne forståelse.