CORONA-KRISEN: DANMARK OG SVERIGE DE MINDST SOLIDARISKE
Under coronakrisen er Danmark og Sverige blandt de mest usolidariske i
Europa
Information
May 15, 2020
Author: Martin Gøttske
Mens det ellers så udskældte Tyskland har udvist stor solidaritet under
coronakrisen, har to af EU's rigeste lande, Danmark og Sverige, glimret ved
deres fravær. Ifølge kritikere har Danmark udvist »grotesk« mangel på
solidaritet. Udenrigsminister
Jeppe Kofod
siger, at Danmark ønsker at være solidarisk, men erkender, at den gensidige
hjælp kan blive bedre.
EU-Kommissionen har præsenteret en liste over det, som den beskriver som
»europæisk solidaritet i aktion« i forbindelse med coronakrisen. Listen, som
bygger på de enkelte landes egne indrapporteringer, viser, hvordan lande har
hjulpet hinanden med behandling af patienter - både ved at tage imod
intensivpatienter og ved at udsende sundhedspersonale - og beskyttelse af
sundhedsmedarbejdere og borgere ved blandt andet at donere værnemidler.
På kortet er ikke medtaget den gensidige hjælp i form af hjemtransport af EU-borgere, som EU-Kommissionen også opremser. Her har bl.a. Danmark, Tyskland, Litauen, Kroatien, Ungarn, Holland, Polen, Portugal, Slovakiet deltaget. Dette er dog hjemtransport af strandede turister og ikke coronapatienter. Denne type hjælp er opdelt på to lister, alt efter om hjemtransporten er finansieret af EU gennem unionens civilbeskyttelsesmekanisme eller direkte af medlemslandene.Rumænien og Polen har sendt læger til Italien. Tyskland, Østrig og Luxemburg tager imod intensivpatienter fra nabolande. Og Slovakiet, Ungarn og Tjekkiet har sendt værnemidler til adskillige andre EU-lande.
Men Danmark har ikke sendt en eneste læge, har ikke taget imod en eneste coronapatient fra andre EU-lande og har ikke sendt så meget som en flaske håndsprit til nogen af de europæiske lande, som er hårdt ramt af pandemien.
Det viser en liste udarbejdet af EU-Kommissionen. Listen, som opremser den støtte EU's medlemslande har tilbudt hinanden, og bygger på de enkelte landes egne indrapporteringer, har til formål at sætte fokus på det, som EU-Kommissionen beskriver som »europæisk solidaritet i aktion«.
Oversigten viser også, at Tyskland, der ellers er så udskældt i især Italien, er blandt de mest solidariske lande.
»Overalt i EU giver lande, regioner og byer en hjælpende hånd til deres naboer - til dem, der har størst behov,« lyder det fra Kommissionen, som de sidste mange uger har forsøgt at modarbejde fortællingen om manglende europæisk solidaritet, som især var udbredt i starten af pandemien.
Men med sit fravær på Kommissionens liste er Danmark - sammen med Sverige, et andet af unionens rigeste medlemslande, som heller ikke er på listen - netop med til at styrke indtrykket af et usolidarisk Europa, mener historikeren Uffe Østergaard.
»Det er faktisk ret pinligt, både for Danmark og Sverige, for det viser jo en skrigende mangel på solidaritet i det europæiske samarbejde,« siger Uffe Østergaard, der er professor emeritus fra CBS med speciale i europæisk identitetshistorie.
»Det er en opførsel, der bunder i nationalisme. Det er Denmark first og Sweden first,« siger Uffe Østergaard med reference til USA's præsident Donald Trumps nationalistiske motto 'America first'.
»Det er jo virkelig ikke noget godt signal, vi sender. Det er et udtryk for, at vi gemmer os bag nationalstaten, og at vi står os selv nærmest. Det står lysende klart i den her krise. Vi er nogle af de første, der lukker grænserne, og derefter tænker vi ikke et øjeblik på resten af Europa. Vi tænker kun på at redde os selv.«
Uffe Østergaard mener, at Danmarks manglende tilstedeværelse på EU-Kommissionens solidaritetsliste er yderst sigende for det danske syn på Europa.
»Det er et udtryk for, at vi ikke føler et ansvar for, hvad der sker i EU. Vi er med i det for egeninteressens skyld, men vi føler ikke nogen dyb solidaritet med de andre europæere,« siger han.
Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, er heller ikke imponeret af den danske indsats.
»Man må helt nøgternt konstatere, at andre lande har gjort væsentligt mere end Danmark,« siger hun, og påpeger, at Danmark heller ikke har hjulpet gennem NATO, som en lang række andre europæiske lande ellers har gjort.
Lykke Friis siger, at den danske regering har fokuseret meget på den hjemlige situation og på at sikre det hjemlige COVID-19-beredskab, men da det var sikret, sendte man alligevel ikke noget.
»Når man sidder i et fly og der er turbulens, så får man jo også at vide, at man skal putte sin egen maske på først, før man hjælper andre, og det er den indstilling, som har
præget den danske indsats. Men man må så bare konstatere, at andre lande i Europa, efter de har fået deres egen maske på, har formået at hjælpe andre mere end Danmark, der helt faktuelt ikke sendte noget,« siger Lykke Friis.
Vi vil hjælpe
Den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S) afviser imidlertid, at Danmark ikke er villig til at hjælpe.
»Det er en kæmpe prioritet for os at hjælpe i det omfang, vi overhovedet kan,« siger Jeppe Kofod.
»Vi vil meget gerne hjælpe, men det er jo sådan, at samtidig med vi vil være solidariske, som der er behov for at være i denne krise, så skal det være på en måde, hvor vi ikke underminerer vores eget beredskab og sundhedsbehov her i Danmark.«
Kofod peger på, at Danmark rent faktisk har tilbudt hjælp til Italien, men der var dog i stort omfang tale om hjælp, som viste sig ubrugelig.
Den 8. april tilbød Danmark at sende det, som Kofod dengang beskrev som »en solid håndsrækning« til det coronaplagede Italien, som bestod af 15-20 af Forsvarets respiratorer af ældre dato, et ubemandet felthospital til Italien og 1 million euro. Det mødte kritik, at respiratorerne viste sig at være for gamle og ubrugelige til behandling af coronapatienter - Danmark »spilder italienernes tid« med disse respiratorer, har formanden for Dansk Selskab for Anæstesi og Intensiv Medicin, Joachim Hoffmann-Petersen, sagt til DR. Og den italienske regering takkede i sidste ende nej til respiratorerne.
Politisk ordfører for De Radikale Sofie Carsten Nielsen mener, at det lave danske solidaritetsniveau over for andre EU-lande under coronakrisen er »pinligt«.
»Det er absolut ikke godt nok, og vi burde hjælpe mere,« mener hun.
»Vi skulle have tilbudt respiratorer, der kunne bruges, men i stedet var vi så frække at tillade os at tilbyde Italien respiratorer, som det viste sig hørte hjemme på et museum,« siger Sofie Carsten Nielsen med henvisning til kritik som danske epidemiologer har rejst.
»Det, der simpelthen er så grotesk ved den her historie, er, at det jo nærmest er værre at tilbyde italienerne noget gammelt skrammel end at tilbyde dem ingenting.«
De Radikale, Venstre og Dansk Folkeparti har kaldt Jeppe Kofod i samråd om den manglende hjælp til Italien den 20. maj.
Selv om de danske respiratorer aldrig nåede frem, så takkede EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, dog i midten af april alligevel Danmark for at sende respiratorer til Italien - en tak, som blev spredt vidt og bredt i italienske medier.
Det, som dog nåede frem, var en dansk donation på 1 million euro til det italienske Røde Kors. Det bidrag står dog ikke opført på EU-Kommissionens solidaritetsliste. EU-Kommissionen understreger over for Information, at listen ikke er udtømmende, og at det er op til medlemslandene selv at gøre opmærksom på deres bidrag for at få det opført på listen. Det har Danmark ikke gjort med pengedonationen.
EU-Kommissionens inkluderer dog Danmark blandt de lande, som har hjulpet med andre EU-borgeres hjemrejse i forbindelse med coronakrisen. Det er sket ved, at Danmark har givet plads til andre EU-borgere på særfly, som har bragt danske statsborgere hjem fra blandt andet Filippinerne og Peru.
Men Lykke Friis påpeger, at solidaritetsbegrebet i forbindelse med coronakrisen bliver mudret, når man blander direkte støtte til behandling af patienter i livsfare sammen med hjemtransporterne, som »handler om turister og ikke om syge mennesker«.
Solidariteten sat under pres
Den danske statsminister Mette Frederiksen (S) har sagt, at »vi skal udvise europæisk solidaritet« for at komme igennem »den her forfærdelige sundhedskrise«. Imens har Stefan Löfven, socialdemokratisk statsminister i det Sverige, som ofte er blevet beskrevet som en humanistisk stormagt, sagt, at det er nødvendigt at opbygge »en stærk fællesskabsfølelse i EU«. Men han har dog også erkendt, at »i løbet af krisen er samarbejdet og solidariteten i EU blevet testet«.
På sociale medier har den tidligere svenske statsminister Carl Bildt sagt, at det er »pinligt«, at Sverige ikke har hjulpet andre hårdt ramte lande i løbet af coronakrisen, selv om Sverige selv er et af de hårdt ramte lande i Europa med over 3.000 døde.
En gennemgang af EU-Kommissionens liste viser, at et land som Frankrig, der også er voldsomt ramt af pandemien, har doneret et stort antal masker og beskyttelsesdragter til Italien. Tyskland har udvist den største grad af solidaritet ved blandt andet at behandle flere hundrede coronapatienter fra Italien og Frankrig, som det tyske luftvåben har bragt til tyske hospitaler. Desuden har landet leveret 7,5 ton medicinsk udstyr til Italien og har sendt 50 respiratorer til Spanien og 25 til Frankrig.
Også Luxemburgs luftvåben har fløjet franskmænd til behandling i Tyskland, og Østrig har taget imod og behandlet intensivpatienter fra Italien og Frankrig. Rumænien har sendt 11 læger og seks sygeplejersker til Italien, og Polen har sendt et hold af 15 læger og paramedicinere til Italien.
Også Ungarns kontroversielle premierminister Viktor Orbán - som ellers er blevet hængt ud i store del af Europa som paria på grund af landets skred i retning af et mere autoritært styre - opfordrer til europæisk solidaritet og siger, at »der har aldrig været et større behov for samarbejde mellem europæiske lande«. Ungarn har leveret mere end halvanden million mundbind og 200.000 handsker til andre EU-lande.
Til spørgsmålet om, hvorfor andre lande, der formentlig også var bekymrede for deres egen kapacitet og beredskab - og i nogle tilfælde selv var hårdt ramt af en langt højere smitterate end den danske - i modsætning til Danmark var i stand til at levere brugbar hjælp til sine naboer, svarer Jeppe Kofod:
»Det er svært for mig at vurdere beredskaberne i andre lande.«
Næring til anti-EU-bål
EU-landenes gensidige hjælp tjener et vigtigt formål med at afstive følelsen af fælleseuropæisk solidaritet, siger Uffe Østergaard, som mener, at Danmark ikke har leveret i tilstrækkelig grad.
»Og samtidig tilhører Danmark jo også klubben af lande, der inkluderer blandt andet Nederlandene, Finland og Tyskland - de sparsommelige lande i det europæiske samarbejde - som i bund og grund mener, at sydeuropæerne ligger, som de selv har redt,« siger Uffe Østergaard.
Sammen med denne gruppe af lande var Danmark blandt andet med til at afvise sydeuropæiske ønsker om, at EU's medlemslande sammen kunne stifte fælles gæld og derigennem økonomisk hjælpe de lande, der er hårdest ramt af coronavirus.
»Når man fører den økonomiske politik, som vi gør, og samtidig heller ikke engang kommer med nogle symbolindsatser, så giver man jo næring til det anti-EU eller anti-Europa-bål, som brænder stadig større i især Italien, men nok i virkeligheden i alle de sydeuropæiske lande,« siger Uffe Østergaard.
Lykke Friis siger, at EU samlet dumpede »solidaritetstesten«, da coronavirussen først ramte, men hun understreger, at en del EU-lande siden hen har løftet deres indsats betydeligt på solidaritetsfronten, især Tyskland.
»Det er jo blandt andet, fordi for tyskerne har EU altid været et politisk projekt. Det ligger meget langt fra tyskerne kun at tænke på EU økonomisk, som man i højere grad gør i Danmark. Og tyskerne har erkendt, at det her jo drejer sig om at holde sammen på det europæiske projekt, for hvis italienerne vender sig imod EU i vrede, kan det skabe en lang række problemer,« siger Lykke Friis.
Specielt i det coronaplagede Italien er der en udbredt opfattelse af, at resten af EU ikke har udvist tilstrækkelig solidaritet. Det gælder støtten til det italienske sundhedssystem, der har været på sammenbruddets rand, og allerede i slutningen af februar bad man de andre EU-lande om hjælp i form af værnemidler, udstyr og personale. Men italienerne er også utilfredse med manglende økonomiske støtte til at afbøde pandemiens konsekvenser for Europas mest udsatte lande.
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har sagt »undskyld« til italienerne på vegne af Europa for, at »alt for mange tænkte på deres egne nationale problemer, da der i stedet var brug for et fælles europæisk svar.«
Gift for EU
Men vreden over den manglende solidaritet er så stor i Italien, at undersøgelser viser, at et flertal af italienerne ikke længere ser nogen værdi i EU, og politikere har advaret om, at hele det europæiske samarbejde kan bryde sammen, hvis der ikke udvises større solidaritet.
Den italienske politolog Roberto D'Alimonte mener, at det er gift for EU, når lande som Danmark ikke byder ind og derigennem viser, at man vil Europa og fællesskabet:
»I den her krise er det afgørende, at alle EU's nationer viser, at de kan stå sammen: at de ønsker en europæisk identitet, og ikke kun vil gemme sig bag sine grænser, men vil hjælpe deres europæiske naboer. Ellers mister folk tiltroen til det europæiske projekt,« siger D'Alimonte, der leder instituttet for samfundsvidenskab ved LUISS Guido Carli Universitet i Rom.
Også Sofie Carsten Nielsen ser ængsteligt på den manglende coronasolidaritets konsekvenser.
»Jeg er dybt bekymret på EU's vegne over, når man ser den attitude, at enhver nation er sig selv nærmest, og når ingen tog telefonen og svarede, da Italien ringede 112 og bad om hjælp,« siger hun.
»Det handler jo om, hvad for et fællesskab, vi synes, vi er en del af. Vi svigter solidariteten, som vi har forpligtiget os til i EU, og det handler jo i sidste ende om, at EU ikke bare er noget som bare er der, og hvis det her falder fra hinanden, så vil det få kæmpe, kæmpe omkostninger for Danmark.«
Udenrigsminister Jeppe Kofod siger, at han »sagtens kan forstå den frustration, vrede og desperation«, der har ramt Italien og andre lande i Sydeuropa, og han anerkender, at det »ikke var godt nok«, at Italien ikke blev hjulpet, da landet i starten af coronakrisen bad om hjælp. Men udenrigsministeren fokuserer på, at det er EU bredt, der har fejlet:
»Man kan roligt sige, at Europa ikke var forberedt, da COVID-19-krisen ramte os, og det ser man jo tydeligt, når anmodningen fra Italien forblev ubesvaret fra alle de andre europæiske lande. Det er jo ikke godt nok, men grunden var, at alle EU-landene var optaget af at slukke ilden i deres eget hus,« siger Jeppe Kofod.
Udenrigsministeren siger, at man fra dansk side arbejder på, at EU kan sikre sin egenproduktion og få opbygget kritiske lagre af eksempelvis værnemidler og medicinsk udstyr og en bedre sikring af de europæiske forsyningskæder, så man som union står bedre rustet, når den næste krise rammer.
»Det er helt klart nødvendigt at få EU til at arbejde meget bedre sammen,« siger Kofod.
»Vi skal være bedre til at hjælpe hinanden i Europa.«
Tyskland Tyske hospitaler har behandlet coronasmittede patienter fra Italien, Frankrig og Holland. Der er stillet 85 intensivpladser til rådighed for italienske patienter og 98 intensivpladser til franske patienter. Det tyske luftvåben har hentet svært syge patienter i andre EU-lande og tysk sundhedspersonale er sendt til en klinik nær Napoli.
Desuden har Tyskland leveret 7,5 ton medicinsk udstyr - blandt andet respiratorer og masker - til Italien. Tyskland har også sendt 50 respiratorer til Spanien og 25 til Frankrig samt 250.000 masker til Belgien.
Luxemburg har taget imod intensivpatienter fra Frankrig, og ambulancefly og helikoptere fra Luxemburg har fløjet patienter fra Frankrig til Tyskland. Landet har leveret halvandet ton materiale til produktion af beskyttelsesudstyr til sundhedspersonale i Spanien.
Frankrig har doneret 1 million masker og 20.000 beskyttelsesdragter til Italien.
Østrig har taget imod og behandlet intensivpatienter fra Italien og Frankrig, og har sendt 1,5 millioner mundbind og mere end 3.360 liter medicinsk desinfektionsmiddel til Italien. Østrig har desuden sendt handsker og desinfektionsmiddel til en lang række lande på Balkan.
Tjekkiet har leveret 10.000 beskyttelsesdragter hver til Italien og Spanien.
Ungarn har leveret flere end 1.670.000 mundbind, 200.000 handsker og derudover andet udstyr til Kroatien, Slovenien, Rumænien, Italien og en lang række andre lande i Østeuropa.
Polen har sendt et hold af 15 læger og paramedicinere til Lombardiet i Italien samt 20.000 liter desinfektionsmiddel.
Estland har doneret mundbind og desinfektionsmiddel til Spanien og Italien.
Letland har sendt 478.500 mundbind til Estland og 60.000 mundbind til Litauen.
Litauen har sendt ansigtsvisirer, beskyttelseshandsker og desinfektionsmiddel til Spanien og masker og andet udstyr til Italien.
Slovakiet har sendt 300.000 masker og desinfektionsmiddel til Italien.
Rumænien har sendt læger og sygeplejersker til den hårdt ramte italienske region Lombardiet.
"Det er fa ktisk ret pinligt, både for Danmark og Sverige, for det viser jo en skrigende mangel på solidaritet i det europæiske samarbejd
Uffe Østergaard
Professor emeritus, CBS"
På kortet er ikke medtaget den gensidige hjælp i form af hjemtransport af EU-borgere, som EU-Kommissionen også opremser. Her har bl.a. Danmark, Tyskland, Litauen, Kroatien, Ungarn, Holland, Polen, Portugal, Slovakiet deltaget. Dette er dog hjemtransport af strandede turister og ikke coronapatienter. Denne type hjælp er opdelt på to lister, alt efter om hjemtransporten er finansieret af EU gennem unionens civilbeskyttelsesmekanisme eller direkte af medlemslandene.Rumænien og Polen har sendt læger til Italien. Tyskland, Østrig og Luxemburg tager imod intensivpatienter fra nabolande. Og Slovakiet, Ungarn og Tjekkiet har sendt værnemidler til adskillige andre EU-lande.
Men Danmark har ikke sendt en eneste læge, har ikke taget imod en eneste coronapatient fra andre EU-lande og har ikke sendt så meget som en flaske håndsprit til nogen af de europæiske lande, som er hårdt ramt af pandemien.
Det viser en liste udarbejdet af EU-Kommissionen. Listen, som opremser den støtte EU's medlemslande har tilbudt hinanden, og bygger på de enkelte landes egne indrapporteringer, har til formål at sætte fokus på det, som EU-Kommissionen beskriver som »europæisk solidaritet i aktion«.
Oversigten viser også, at Tyskland, der ellers er så udskældt i især Italien, er blandt de mest solidariske lande.
»Overalt i EU giver lande, regioner og byer en hjælpende hånd til deres naboer - til dem, der har størst behov,« lyder det fra Kommissionen, som de sidste mange uger har forsøgt at modarbejde fortællingen om manglende europæisk solidaritet, som især var udbredt i starten af pandemien.
Men med sit fravær på Kommissionens liste er Danmark - sammen med Sverige, et andet af unionens rigeste medlemslande, som heller ikke er på listen - netop med til at styrke indtrykket af et usolidarisk Europa, mener historikeren Uffe Østergaard.
»Det er faktisk ret pinligt, både for Danmark og Sverige, for det viser jo en skrigende mangel på solidaritet i det europæiske samarbejde,« siger Uffe Østergaard, der er professor emeritus fra CBS med speciale i europæisk identitetshistorie.
»Det er en opførsel, der bunder i nationalisme. Det er Denmark first og Sweden first,« siger Uffe Østergaard med reference til USA's præsident Donald Trumps nationalistiske motto 'America first'.
»Det er jo virkelig ikke noget godt signal, vi sender. Det er et udtryk for, at vi gemmer os bag nationalstaten, og at vi står os selv nærmest. Det står lysende klart i den her krise. Vi er nogle af de første, der lukker grænserne, og derefter tænker vi ikke et øjeblik på resten af Europa. Vi tænker kun på at redde os selv.«
Uffe Østergaard mener, at Danmarks manglende tilstedeværelse på EU-Kommissionens solidaritetsliste er yderst sigende for det danske syn på Europa.
»Det er et udtryk for, at vi ikke føler et ansvar for, hvad der sker i EU. Vi er med i det for egeninteressens skyld, men vi føler ikke nogen dyb solidaritet med de andre europæere,« siger han.
Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, er heller ikke imponeret af den danske indsats.
»Man må helt nøgternt konstatere, at andre lande har gjort væsentligt mere end Danmark,« siger hun, og påpeger, at Danmark heller ikke har hjulpet gennem NATO, som en lang række andre europæiske lande ellers har gjort.
Lykke Friis siger, at den danske regering har fokuseret meget på den hjemlige situation og på at sikre det hjemlige COVID-19-beredskab, men da det var sikret, sendte man alligevel ikke noget.
»Når man sidder i et fly og der er turbulens, så får man jo også at vide, at man skal putte sin egen maske på først, før man hjælper andre, og det er den indstilling, som har
præget den danske indsats. Men man må så bare konstatere, at andre lande i Europa, efter de har fået deres egen maske på, har formået at hjælpe andre mere end Danmark, der helt faktuelt ikke sendte noget,« siger Lykke Friis.
Vi vil hjælpe
Den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S) afviser imidlertid, at Danmark ikke er villig til at hjælpe.
»Det er en kæmpe prioritet for os at hjælpe i det omfang, vi overhovedet kan,« siger Jeppe Kofod.
»Vi vil meget gerne hjælpe, men det er jo sådan, at samtidig med vi vil være solidariske, som der er behov for at være i denne krise, så skal det være på en måde, hvor vi ikke underminerer vores eget beredskab og sundhedsbehov her i Danmark.«
Kofod peger på, at Danmark rent faktisk har tilbudt hjælp til Italien, men der var dog i stort omfang tale om hjælp, som viste sig ubrugelig.
Den 8. april tilbød Danmark at sende det, som Kofod dengang beskrev som »en solid håndsrækning« til det coronaplagede Italien, som bestod af 15-20 af Forsvarets respiratorer af ældre dato, et ubemandet felthospital til Italien og 1 million euro. Det mødte kritik, at respiratorerne viste sig at være for gamle og ubrugelige til behandling af coronapatienter - Danmark »spilder italienernes tid« med disse respiratorer, har formanden for Dansk Selskab for Anæstesi og Intensiv Medicin, Joachim Hoffmann-Petersen, sagt til DR. Og den italienske regering takkede i sidste ende nej til respiratorerne.
Politisk ordfører for De Radikale Sofie Carsten Nielsen mener, at det lave danske solidaritetsniveau over for andre EU-lande under coronakrisen er »pinligt«.
»Det er absolut ikke godt nok, og vi burde hjælpe mere,« mener hun.
»Vi skulle have tilbudt respiratorer, der kunne bruges, men i stedet var vi så frække at tillade os at tilbyde Italien respiratorer, som det viste sig hørte hjemme på et museum,« siger Sofie Carsten Nielsen med henvisning til kritik som danske epidemiologer har rejst.
»Det, der simpelthen er så grotesk ved den her historie, er, at det jo nærmest er værre at tilbyde italienerne noget gammelt skrammel end at tilbyde dem ingenting.«
De Radikale, Venstre og Dansk Folkeparti har kaldt Jeppe Kofod i samråd om den manglende hjælp til Italien den 20. maj.
Selv om de danske respiratorer aldrig nåede frem, så takkede EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, dog i midten af april alligevel Danmark for at sende respiratorer til Italien - en tak, som blev spredt vidt og bredt i italienske medier.
Det, som dog nåede frem, var en dansk donation på 1 million euro til det italienske Røde Kors. Det bidrag står dog ikke opført på EU-Kommissionens solidaritetsliste. EU-Kommissionen understreger over for Information, at listen ikke er udtømmende, og at det er op til medlemslandene selv at gøre opmærksom på deres bidrag for at få det opført på listen. Det har Danmark ikke gjort med pengedonationen.
EU-Kommissionens inkluderer dog Danmark blandt de lande, som har hjulpet med andre EU-borgeres hjemrejse i forbindelse med coronakrisen. Det er sket ved, at Danmark har givet plads til andre EU-borgere på særfly, som har bragt danske statsborgere hjem fra blandt andet Filippinerne og Peru.
Men Lykke Friis påpeger, at solidaritetsbegrebet i forbindelse med coronakrisen bliver mudret, når man blander direkte støtte til behandling af patienter i livsfare sammen med hjemtransporterne, som »handler om turister og ikke om syge mennesker«.
Solidariteten sat under pres
Den danske statsminister Mette Frederiksen (S) har sagt, at »vi skal udvise europæisk solidaritet« for at komme igennem »den her forfærdelige sundhedskrise«. Imens har Stefan Löfven, socialdemokratisk statsminister i det Sverige, som ofte er blevet beskrevet som en humanistisk stormagt, sagt, at det er nødvendigt at opbygge »en stærk fællesskabsfølelse i EU«. Men han har dog også erkendt, at »i løbet af krisen er samarbejdet og solidariteten i EU blevet testet«.
På sociale medier har den tidligere svenske statsminister Carl Bildt sagt, at det er »pinligt«, at Sverige ikke har hjulpet andre hårdt ramte lande i løbet af coronakrisen, selv om Sverige selv er et af de hårdt ramte lande i Europa med over 3.000 døde.
En gennemgang af EU-Kommissionens liste viser, at et land som Frankrig, der også er voldsomt ramt af pandemien, har doneret et stort antal masker og beskyttelsesdragter til Italien. Tyskland har udvist den største grad af solidaritet ved blandt andet at behandle flere hundrede coronapatienter fra Italien og Frankrig, som det tyske luftvåben har bragt til tyske hospitaler. Desuden har landet leveret 7,5 ton medicinsk udstyr til Italien og har sendt 50 respiratorer til Spanien og 25 til Frankrig.
Også Luxemburgs luftvåben har fløjet franskmænd til behandling i Tyskland, og Østrig har taget imod og behandlet intensivpatienter fra Italien og Frankrig. Rumænien har sendt 11 læger og seks sygeplejersker til Italien, og Polen har sendt et hold af 15 læger og paramedicinere til Italien.
Også Ungarns kontroversielle premierminister Viktor Orbán - som ellers er blevet hængt ud i store del af Europa som paria på grund af landets skred i retning af et mere autoritært styre - opfordrer til europæisk solidaritet og siger, at »der har aldrig været et større behov for samarbejde mellem europæiske lande«. Ungarn har leveret mere end halvanden million mundbind og 200.000 handsker til andre EU-lande.
Til spørgsmålet om, hvorfor andre lande, der formentlig også var bekymrede for deres egen kapacitet og beredskab - og i nogle tilfælde selv var hårdt ramt af en langt højere smitterate end den danske - i modsætning til Danmark var i stand til at levere brugbar hjælp til sine naboer, svarer Jeppe Kofod:
»Det er svært for mig at vurdere beredskaberne i andre lande.«
Næring til anti-EU-bål
EU-landenes gensidige hjælp tjener et vigtigt formål med at afstive følelsen af fælleseuropæisk solidaritet, siger Uffe Østergaard, som mener, at Danmark ikke har leveret i tilstrækkelig grad.
»Og samtidig tilhører Danmark jo også klubben af lande, der inkluderer blandt andet Nederlandene, Finland og Tyskland - de sparsommelige lande i det europæiske samarbejde - som i bund og grund mener, at sydeuropæerne ligger, som de selv har redt,« siger Uffe Østergaard.
Sammen med denne gruppe af lande var Danmark blandt andet med til at afvise sydeuropæiske ønsker om, at EU's medlemslande sammen kunne stifte fælles gæld og derigennem økonomisk hjælpe de lande, der er hårdest ramt af coronavirus.
»Når man fører den økonomiske politik, som vi gør, og samtidig heller ikke engang kommer med nogle symbolindsatser, så giver man jo næring til det anti-EU eller anti-Europa-bål, som brænder stadig større i især Italien, men nok i virkeligheden i alle de sydeuropæiske lande,« siger Uffe Østergaard.
Lykke Friis siger, at EU samlet dumpede »solidaritetstesten«, da coronavirussen først ramte, men hun understreger, at en del EU-lande siden hen har løftet deres indsats betydeligt på solidaritetsfronten, især Tyskland.
»Det er jo blandt andet, fordi for tyskerne har EU altid været et politisk projekt. Det ligger meget langt fra tyskerne kun at tænke på EU økonomisk, som man i højere grad gør i Danmark. Og tyskerne har erkendt, at det her jo drejer sig om at holde sammen på det europæiske projekt, for hvis italienerne vender sig imod EU i vrede, kan det skabe en lang række problemer,« siger Lykke Friis.
Specielt i det coronaplagede Italien er der en udbredt opfattelse af, at resten af EU ikke har udvist tilstrækkelig solidaritet. Det gælder støtten til det italienske sundhedssystem, der har været på sammenbruddets rand, og allerede i slutningen af februar bad man de andre EU-lande om hjælp i form af værnemidler, udstyr og personale. Men italienerne er også utilfredse med manglende økonomiske støtte til at afbøde pandemiens konsekvenser for Europas mest udsatte lande.
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har sagt »undskyld« til italienerne på vegne af Europa for, at »alt for mange tænkte på deres egne nationale problemer, da der i stedet var brug for et fælles europæisk svar.«
Gift for EU
Men vreden over den manglende solidaritet er så stor i Italien, at undersøgelser viser, at et flertal af italienerne ikke længere ser nogen værdi i EU, og politikere har advaret om, at hele det europæiske samarbejde kan bryde sammen, hvis der ikke udvises større solidaritet.
Den italienske politolog Roberto D'Alimonte mener, at det er gift for EU, når lande som Danmark ikke byder ind og derigennem viser, at man vil Europa og fællesskabet:
»I den her krise er det afgørende, at alle EU's nationer viser, at de kan stå sammen: at de ønsker en europæisk identitet, og ikke kun vil gemme sig bag sine grænser, men vil hjælpe deres europæiske naboer. Ellers mister folk tiltroen til det europæiske projekt,« siger D'Alimonte, der leder instituttet for samfundsvidenskab ved LUISS Guido Carli Universitet i Rom.
Også Sofie Carsten Nielsen ser ængsteligt på den manglende coronasolidaritets konsekvenser.
»Jeg er dybt bekymret på EU's vegne over, når man ser den attitude, at enhver nation er sig selv nærmest, og når ingen tog telefonen og svarede, da Italien ringede 112 og bad om hjælp,« siger hun.
»Det handler jo om, hvad for et fællesskab, vi synes, vi er en del af. Vi svigter solidariteten, som vi har forpligtiget os til i EU, og det handler jo i sidste ende om, at EU ikke bare er noget som bare er der, og hvis det her falder fra hinanden, så vil det få kæmpe, kæmpe omkostninger for Danmark.«
Udenrigsminister Jeppe Kofod siger, at han »sagtens kan forstå den frustration, vrede og desperation«, der har ramt Italien og andre lande i Sydeuropa, og han anerkender, at det »ikke var godt nok«, at Italien ikke blev hjulpet, da landet i starten af coronakrisen bad om hjælp. Men udenrigsministeren fokuserer på, at det er EU bredt, der har fejlet:
»Man kan roligt sige, at Europa ikke var forberedt, da COVID-19-krisen ramte os, og det ser man jo tydeligt, når anmodningen fra Italien forblev ubesvaret fra alle de andre europæiske lande. Det er jo ikke godt nok, men grunden var, at alle EU-landene var optaget af at slukke ilden i deres eget hus,« siger Jeppe Kofod.
Udenrigsministeren siger, at man fra dansk side arbejder på, at EU kan sikre sin egenproduktion og få opbygget kritiske lagre af eksempelvis værnemidler og medicinsk udstyr og en bedre sikring af de europæiske forsyningskæder, så man som union står bedre rustet, når den næste krise rammer.
»Det er helt klart nødvendigt at få EU til at arbejde meget bedre sammen,« siger Kofod.
»Vi skal være bedre til at hjælpe hinanden i Europa.«
Tyskland Tyske hospitaler har behandlet coronasmittede patienter fra Italien, Frankrig og Holland. Der er stillet 85 intensivpladser til rådighed for italienske patienter og 98 intensivpladser til franske patienter. Det tyske luftvåben har hentet svært syge patienter i andre EU-lande og tysk sundhedspersonale er sendt til en klinik nær Napoli.
Desuden har Tyskland leveret 7,5 ton medicinsk udstyr - blandt andet respiratorer og masker - til Italien. Tyskland har også sendt 50 respiratorer til Spanien og 25 til Frankrig samt 250.000 masker til Belgien.
Luxemburg har taget imod intensivpatienter fra Frankrig, og ambulancefly og helikoptere fra Luxemburg har fløjet patienter fra Frankrig til Tyskland. Landet har leveret halvandet ton materiale til produktion af beskyttelsesudstyr til sundhedspersonale i Spanien.
Frankrig har doneret 1 million masker og 20.000 beskyttelsesdragter til Italien.
Østrig har taget imod og behandlet intensivpatienter fra Italien og Frankrig, og har sendt 1,5 millioner mundbind og mere end 3.360 liter medicinsk desinfektionsmiddel til Italien. Østrig har desuden sendt handsker og desinfektionsmiddel til en lang række lande på Balkan.
Tjekkiet har leveret 10.000 beskyttelsesdragter hver til Italien og Spanien.
Ungarn har leveret flere end 1.670.000 mundbind, 200.000 handsker og derudover andet udstyr til Kroatien, Slovenien, Rumænien, Italien og en lang række andre lande i Østeuropa.
Polen har sendt et hold af 15 læger og paramedicinere til Lombardiet i Italien samt 20.000 liter desinfektionsmiddel.
Estland har doneret mundbind og desinfektionsmiddel til Spanien og Italien.
Letland har sendt 478.500 mundbind til Estland og 60.000 mundbind til Litauen.
Litauen har sendt ansigtsvisirer, beskyttelseshandsker og desinfektionsmiddel til Spanien og masker og andet udstyr til Italien.
Slovakiet har sendt 300.000 masker og desinfektionsmiddel til Italien.
Rumænien har sendt læger og sygeplejersker til den hårdt ramte italienske region Lombardiet.
"Det er fa ktisk ret pinligt, både for Danmark og Sverige, for det viser jo en skrigende mangel på solidaritet i det europæiske samarbejd
Uffe Østergaard
Professor emeritus, CBS"
·
Comments
Post a Comment